søndag den 20. maj 2012

Alting vokser op og blomstrer

Jeg har været lidt rundt i haven med kameraet. Alting vokser hurtigt nu, 
og der bliver grønt og tæt.

Sidste sommer anlagde jeg et rhondodendronbed, og de blomstrer flot nu. Jeg har
netop givet dem fem centimeter topdressing for at vedligeholde og gøde surbunden.



Tulipantræet blomstrer også så flot. Jeg har været meget spændt på, hvordan 
træet ville klare den, for vi har flyttet det i år, fordi det stod i vejen for drivhuset.




Sidste år plantede vi syrenen.

Hindbærrene kommer også rigtig flot. Vi skærer dem altid helt ned hvert år - det er ikke nødvendigt, men jeg synes, at de bliver flottere, og de giver ikke ringere udbytte af den grund.



På dagens besøg i havecentret købte jeg en hængepil, som skal stå i en krukke 
ved hoveddøren. Jeg har tidligere haft en buksbom i krukken, men den overlevede ikke 
vinteren. Hængepilen er podet på stammen og bliver ikke højere, end den er nu.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar